Invitation
TIL ALLE KUNSTHÅNDVÆRKERE OG DESIGNERE
Danske Kunsthåndværkere og Trapholt inviterer til Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009 på Trapholt 7. maj – 6. september 2009
Biennalen for Kunsthåndværk og Design er i fortsat udvikling. Biennalen 2009 – den 7. i rækken – er denne gang udvidet med to nye samarbejdspartnere: Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus og Designskolen Kolding. Den censurerede biennale vil blive vist på Trapholt og præsentere perspektiverende udstillinger på både Grimmerhus og Koldinghus.
Biennale-udstillingen på Trapholt i 2009 vil være resultatet af tre censorer/kuratorers bud på nutidigt kunsthåndværk og design.
CENSORER/KURATORER
Anders Ljungberg
sølvsmed og underviser ved Konstfack i Stockholm.
Martin Bodilsen Kaldahl
keramiker, MA RCA og underviser ved Danmarks Designskole.
Mette Strømgaard Dalby
museumsinspektør for kunsthåndværk og design, Trapholt.
INTENTIONER
Formålet med Biennalen for Kunsthåndværk og Design er:
- at vise det eksperimenterende / nytænkende kunsthåndværk og design.
- at være en åben udstilling med en censurering af det indsendte materiale.
- at alle kunsthåndværkere/designere iboende i Danmark, eller danskere bosat i udlandet, kan indsende til censureringen.
For en uddybning af Biennalens tema, klik her
PRAKTISKE OPLYSNINGER OMKRING INDSENDELSE
Kurateringen foretages af censorgruppen og vil til dels foregå på baggrund af indsendte værker. Til bedømmelse kan indsendes fotos/dias af færdige værker/projekter, men for at fastholde Biennalens aktualitet, er det ligeledes muligt at indsende skitseprojekter, dog skal der være tale om et færdigformuleret projekt.
Indsendelsesfrist tirsdag d. 25. nov. kl . 12.00.
For de præcise betingelser omkring indsendelse, klik her
BIENNALEPRISEN
I forbindelse med den censurerede udstilling tildeles for 7. gang Biennaleprisen. Prisen tildeles 1-3 kunsthåndværkere/designere, der på udstillingen viser et eller flere markante værker, som udviser formmæssig nytænkning, høj æstetisk kvalitet eller konceptuel gennemslagskraft. Priskomitéen vælger værker, der lever op til Biennalens intentioner. Med prisen følger en invitation til at udstille på Kunstindustrimuseet i 2011.
Med venlig hilsen
Styregruppen for Biennalen 2009Hanne Lange Houlberg
tekstildesigner og næstformand i Danske Kunsthåndværkere
Lise Seisbøll
direktør for Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus
Elsebeth Gerner Nielsen
rektor for Designskolen Kolding
Poul Dedenroth-Schou
direktør for Koldinghus
Britta Tøndborg
direktør for Trapholt